Ventetid til udrejse

Her kommer så den på en gang svære, men også hektiske og glædelige tid.

D. 24. marts
Vi har idag fået af vide at vores sag kommer til høring i retten d. 31 marts.
Det er bare lige om lidt, så vi rejser nok om 14 dage. Det ved vi på mandag, når jeg har fået ringet rundt.
Den næste tid bliver vist ret travl med praktiske ting og pakkeri, men så når vi jo heller ikke at blive utålmodige.
Vi glæder os rigtig rigtig meget til at møde Sofonias og få lov til at være sammen med ham.

D. 28. marts
Jep, nu har vi fået booket billetter.
Vi rejser til København i løbet af søndag d. 9 april, for at overnatte hos Kaj og Mette og pigerne.
Overnatte og overnatte, vi skal tidligt op, da vi skal flyve kl. 700 mandag morgen.
Hvis alt går vel rejser vi hjem igen d. 19 og er i Billund d. 20 april kl. 1020, sådan ca.

Vi håber at kunne bo på TDS guesthouse, efter mange anbefalinger. Vi skal dog lige have bekræftelse tilbage.
Det er helt vildt dejlig at tingene sådan er ved at falde på plads og at vi om bare 14 dage har mødt vores lille søn live.

Christian og jeg var i "Build a bear" i Kolding igår, for at hente Sofonias´s bamse. Det er en aftale vi har haft i et par år, at når vi fik lillesøster/bror, skulle vi lave en bamse helt specielt til ham/hende
Den er meget fin og er rigtig dejlig blød, Christian bestemte den skulle hedde Sofus. Det var jeg selvfølgelig med på.
Vi fik samtidig købt lidt forskelligt til børnehjemmene, så der er vi også et stykke tættere på rejseklar.

D. 30. marts
Nu ved vi, at vi skal bo på TDS guesthouse, de har plads til os på det værelse vi spurgte efter.
Jeg har bedt om en endelig bekræftelse og så skulle den sag også være iorden.
Det er fantastisk dejligt at tingene bare glider.
jeg har fri resten af denne uge og har fået feriedage mandag og tirsdag, så jeg skal kun have de 2 nattevagter onsdag og torsdag i næste uge,inden jeg går på orlov JUUBIIIIIII

Der er blevet købt lidt mere ind og jeg har øvet mig i at samle en nyvasket voksipose ( Haha Sanne, jeg kunne godt ;-))
I dag maler jeg værelset, så det kan gøres færdigt fredag/ lørdag
Lørdag aften skal bruges til, udover at have Malthe på besøg, at lave en "drejebog" over hvad vi synes, der er vigtigt at filme/fotografere til brug til en lille film til Sofonias.
På søndag skal vi til Horsens og besøge en sød fam. som har en søn på 2,5 år og som skal hente en mere på 3-4 mdr. forhåbentlig samtig med os. Vi glæder os til at møde dem (og få snakket en masse og måske nogle gode råd).

Når jeg læser tilbage her i bloggen, er det spøjst at se hvor stor en forskel det lille telefonopkald kan gøre.
Lørdag d. 18 skriver jeg ØV og er så småt ved at gå i spåner, (tak for snakken søndag, Sanne) og mandag eftermiddag skinner solen som var det d. 8 august 1995.
D. 20 marts vil vist kun blive overgået af d. 11 april, hvor vi møder Sofonias.
Når man adopterer, er der flere datoer, der får så stor betydning.

D. 4. april
Om en uge har vi mødt Sofonias og har været sammen med ham nogle timer allerede. Det er en rigtig rar tanke.

Billetterne er kommet, Hotelværelset bestilt, penge vekslet, værelset malet, tøjet vasket, sengen redt, puslebordet sat op, pas og andre vigtige papirer sat i orden, gaver købt, solcremen fundet frem og støvet af.
Vi mangler faktisk bare at pakke kufferten og købe et par småting, gøre lidt rent og montere autostolen i bilen.

Det har været dejligt at have en uge fri,så alt har kunnet nås, samtidig med at tankerne og følelserne også liiige skal falde på plads.

D. 7. april
Prøv at forestille jer at i er på vej ud af døren til noget helt fantastisk og meget vigtigt. Telefonen ringer og da i er i god tid, tager i den. Den besked i så får gør, at det meget vigtige og fantastiske i har glædet jer til og arbejdet hen imod ikke bliver til noget, ikke lige med det samme i hvertfald.
Hvis i kan finde den følelse frem, så ved i hvordan vi har det lige nu.

Vores retsag blev ikke godkendt d. 31 marts, men flyttet, fordi der var opstået tvivl om noget, der kunne være væsentligt.
Det kræver dog "bare" en forklaring/redegørelse fra politiets side, altså dem, der fandt Sofonias.
På tirsdag d. 11, den dag vi egentlig skulle have mødt ham, kommer sagen for igen. Der skulle ikke være nogle problemer i det, men vi er noget forbeholdne.
Hvis alt går vel denne gang, er vores nye rejseplan den at vi flyver d. 24 april.

Jeg ved godt at 14 dage ikke lyder af meget og de skal da også nok gå hurtigt. Men alle der har ventet på noget så vigtigt som vi synes mødet med Sofonias er, ved også at dage kan føles som år og at uvisheden om præcist hvornår, kan være temmelig opslidende.

Det er utroligt som ting kan ændre sig. Ventetiden op til barn i forslag gør en mere og mere sløv.
Når man så får besked om hvem man må "få", får man så meget energi at man nemt kunne klare 5 marathonløb eller mere, alt kører bare og man er ikke til at vælte, tror man.
Hvis der så opstår problemer, som ændre planen fuldstændigt, drænes man totalt og bliver for en kort stund fuldstændig handlingslammet.
Inden længe vil billedet selvfølgelig ændres igen og det til noget godt.

De næste par dage vil vi lige slikke sårene og så må vi arbejde efter en ny plan, der forhåbentlig holder. Det hele kunne jo have været meget meget værre. Vi får jo vores søn og lillebror hjem i det mindste.

D. 12. april
I går var vores sag for retten i Addis. Den blev heldigvis godkendt, så nu har vi forældremyndigheden over vores lille dreng.
Det har været nogle ret hårde dage. Jeg kan ikke huske jeg nogensinde før, har været så følelsesmæssigt ude af balance i flere dage.
Nu kan vi lægge nye rejseplaner, jaah de er faktisk allerede på plads. Vi rejser d. 24 april fra Kbh tidligt og kommer hjem d. 7 maj om formiddagen.

D. 14. april
Nu er vi med igen.
Billetterne er bestilt, hotellet er booket.
Vi skal stadig bo på TDS guesthouse dog et andet værelse og måske skal vi flytte de sidste 3 dage, men den tid den sorg. Det finder vi ud af når vi kommer derned, der er jo masser af steder at bo.

Vi har genfundet energien, for selvom det ikke tilnærmelsesvist var, hvad andre oplever i adoptionsøjemed, så rystede det virkelig os voldsomt og det er jo det, vi skulle forholde os til.

D. 20. april
Vi har fået et nyt billede af Sofonias.

John og Kirsten som lige har hentet deres søn i Addis, tog dette billede af vores søn.
Det er fra i mandags d. 16 april.
Han sidder hos en plejer, som passer rigtig godt på ham.
Vi synes jo han bliver mere og mere lækker og vi kan næsten ikke vente til på tirsdag.