Ventetiden

Her kommer bemærkninger og uddrag af tanker i den sidste ventetid.
År 2005
D. 27. sept.:
Jeg kan tilføje at der er kommet 5 børn mere til 4 familier (tvillinger), her den sidste uge, så uofficielt er vi nr 16.

D. 11. okt.:
Så blev A-Cs venteliste opdateret. Vi er nu nr 15, altså en plads mere end vi havde regnet med, fedt, fedt ,fedt.

D. 8. nov.:
Ligenu er der voldsomme uroligheder i Etiopien.
I Addis Abeba er der oprør som følge af valget i maj, der er skyderier og alle (ihvertfald danskere) bliver bedt om at holde sig på egen grund eller hotellerne.
Andre steder (vel de fleste) i landet er man samtidig påvirket af at krigen mellem Eritrea og Etiopien er blusset op.
Hvad det betyder for os i forhold til adoptionen ved vi ikke, men det går i hvert fald ikke hurtigere.
Men vi er jo i sikkerhed, så det er ikke os det er synd for.
Det er helt klart alle de stakkels mennesker der lever i usikkerhed og/eller mister deres kære.
Vi følger situationen nøje og jeg skriver mere nyt når det kendes.

D. 12. nov.:
Jeg har læst på ACs hjemmeside at deres besøg i Etiopien har været meget positivt.
De skriver intet om urolighederne, men til gengæld at alle børnehjemmene er yderst tilfreds med samarbejdet med AC, både kontoret i Danmark og i særdeleshed kontaktpersonen i Addis Abeba.
Der var børn alle steder, hvoraf nogle helt sikkert skal til DK inden længe, så der er ingen grund til ikke at være optimistisk.
På trods af meldingerne om uroligheder og krig, håber vi igen på barn i forslag om en 3 mdr. XXXXX fingre.
Vi er nu uofficielt nr 14

D. 2. dec.:
Hvert kvartal får vi brev fra AC, hvor de skriver lidt om hvad der er sket og hvad de forventer vil ske indenfor hvert formidlingsland.
Det er hovedsagligt positive ting, blandt andet er der kommet 2 børn i forslag d. 1 dec.
Så nu er vi nr 13, da det er nr 3 og nr 26 på ventelisten, der har fået børn.( Mon ikke nr 1 og 2 får inden længe ? )
Myndighederne MOLSA i Ethiopien stiller et nyt krav, der indebærer at børn der er forladt ("abandoned") først kan frigives til udenlandsk adoption efter 3 mdr. Det er for at sikre at der er mulighed for at finde de biologiske forældre.
Det betyder ikke øget ventetid som sådan, da børnene i forvejen har brug for at komme i trivsel, inden lægerne kan udfærdige en lægeerklæring.

D. 8. dec.:
Så blev vi alle 3 vaccineret.
Christian kunne "nøjes" med 3 skud, vi andre måtte tage et ekstra, for vores stivkrampe var jo for længst udløbet.
Så med hver 2 ømme overarme og et trælår ånder vi lettet op, nu er det værste overstået.
Allan og Christian skal dog lige afsted om en mdr. igen, til en enkelt revaccine. Jeg skal først afsted til sommer, forskellen er at de fik hep A og B samtidig, jeg har i forvejen hep B og fik hep A nu.
Det var gul feber, hepatit A og B, meningokok A+C samt difteri og stivkrampe vi skulle have.
Christian var kæmpe nervøs, men klarede det super flot, vi er meget stolte af ham. Det er altså ikke særlig fedt at blive stukket i, selvom det går hurtigt og ikke gør særlig ondt, så fylder tanken om det en del.

D. 13. dec.:
Jubii så rykker vi 2 pladser igen, vi er nu nr 11.
Der er kommet barn til nr 1 og nr 9, begge indenfor alm. godkendelse.
Det er noget der giver sommerfugle i maven, når der bliver sprunget sådan i nr., for det kan betyde flere børn på vej og/eller at man ikke nødvendigvis skal vente til man står nr 1.
Til gengæld er det nok ret hårdt at blive sprunget over, det kommer vi nok snart til at mærke......., måske ?
ACs hjemmeside har været "nede" i snart en uge, ikke noget de selv kan stille noget op med. Men det gør jo at det er svært at følge så godt med. Heldigvis er jeg med i et internetforum, hvor jeg kan hente en masse viden (og rygter), samt dele erfaring og tanker med nogle andre adoptanter. Det er derfra disse sidste gode nyheder er opsnappet.

D. 24. dec.:
Næste jul er vi en mere i familien, det er hyggeligt at tænke på. Vi står fortsat nr. 11, det er vist det tal vi går det nye år i møde med.
Alle der læser med her ønskes en glædelig jul og et godt nytår, vi glæder os i hvertfald til år 2006.

D. 27. dec.:
Jeg har lige fundet ud af at nr 1 har fået barn, så nu er vi på 10. pladsen, JUUUBIIIIIIII

D. 29. dec.:
Hvad skal jeg sige, nr 4 har lige fået barn. Sikke det går her sidst på året, vi er nu nr 9, mon der sker mere inden året er omme ????

D.30. dec.:
Så rykker vi en plads mere, nr 8 har fået en søn på 2 1/2 år.
Nu er vi nr 8 (uofficielt ), det er for vildt det her. Det er ikke kun sommerfugle der flyver rundt nu, det er sørme ligesom at have plukveer. Bortset fra at jeg tror Allan også har dem denne gang.

År 2006
D. 4. jan.:
Nu har par nr. 7 accepteret barn, så nu snupper vi 7. pladsen. GODT NYTÅR

D. 5. jan.:
Det er en dejlig vane det her. Der er kommet en dreng på 4,5 mdr. i forslag til nr 6, så den plads overtager vi med glæde.

D. 12. jan.:
Så blev ACs ventelister opdateret. Vi er nu officielt nr 6.
Allan og Christian blev revaccineret i mandags med hep A og B, denne gang slipper de vist begge uden følger.
Vi er så småt begyndt at tænke på hvilke gaver vi vil have med og hvad vi i det hele tage skal have med til Etiopien.
Der er dog god tid endnu, men det er nu også meget hyggeligt at tænke praktiske tanker, det bliver det meget nærværende af.
Christians pas er i hus og jeg har sat gang i papirarbejdet i forbindelse med min orlov, mest for at være sikker på at alle teknikaliteter er iorden.

D. 14. jan.:
Så rykkede vi igen, en dreng fra september 05 er kommet i forslag til nr 3.
Det har ellers været en uge med lidt blandede følelser, for det kunne vel ikke blive ved med at gå så stærkt og så alligevel gik jeg med mobilen i lommen hele dagen på arbejde, tænk hvis Allan ringede og havde fået besked.
Der er små meget usikre fugle der pipper om nr 1 og 2 også, men det er kun for at øge spændingen lidt måske.

D. 20. jan.:
En uge mere... en plads mere, det er mægtigt det her.Vi er nu nr 4.
Skønt, som Allan siger, så betyder nummeret jo ikke så meget længere, når der bliver sprunget i listen.

D. 31. jan.:
Der er ikke sket noget på ventelisten den sidste uges tid, det øger spændingen og vi mærker ventetidens snigende påvirkning af tankerne.

D. 1 feb.:
Nu sagde jeg godt nok igår at der ikke sker noget på ventelisten. Jeg løj, jeg beklager, jeg var uvidende ;-))))
Par nr 2 har accepteret barn, jubiii Tillykke til dem. Er 3 ikke et smukt tal, det synes jeg lige pludseligt.

D. 4. feb.:
Meget snart bliver det vores tur til at få en mail eller et telefonopkald, der vil udløse denne spænding.
Parret lige før os har igår fået en søn på 8 mdr. Det er pænt nervepirrende efterhånden.

D. 10. feb.:
Så gik der en uge, denne gang uden at rykke på ventelisten.
Tid er noget mystisk noget. Førhen (læs bare et par mdr. ) kunne jeg uden problemer klare at der gik en måned, hvor vi bare rykkede 1 plads, fint med det, det var jo fremad.
Nu slår jeg alle verdensrekorder i cykling for at komme hurtigt hjem og checke mail HVER dag.
Ligenu er vi så tæt på at vi kan få besked om 5 min eller om en måned.
Det er vildt surrealistisk og pænt belastende for følelsesregistret, der arbejder på højtryk.
Heldigvis er vi (hmm jeg) ikke nået længere ned end til bare lettere irritation, men måske kommer det. Mest er det bare en konstant spænding og boblen i maven, som er ok men som tager til når telefonen ringer.
Så hvis vi lyder skuffet når I ringer, så bær over med os. I skal ikke undlade at ringe i hvertfald.

D. 14. feb.:
AC har opdateret ventelisten, vi er nu nr 2
Der er små fugle der synger om ca 5 meget små børn på ACs børnehjem, de er vist ikke kommet i forslag allesammen endnu, sååå måske. Lad os se hvad ugen bringer. Det er jo ikke alle børnene der kommer til ACs børnehjem.

D. 23. feb.:
Der sker ingenting på "næstebarn"fronten.
Vi venter mere og mere utålmodigt på besked fra AC. Dog ved vi jo at det lige pludselig sker og så er alt jo glemt.

D. 27. feb.:
Nu er vi nr 1, næste gang vi rykker er det af listen. En underlig, men dejlig tanke.
Det er dog ikke 100% sikkert, at det er os, der får barn næste gang, men sandsynligheden er stor.
Der er kommet en pige på 9 1/2 mdr. i forslag til ansøgeren lige før os, tillykke til hende.
Dejlig start på ugen, lad os se hvad den ellers kan bringe.

D. 7. marts:
Det siger vel sig selv at der endnu ikke er sket noget i forbindelse med adoptionen.
Nu vågner jeg hver morgen med tanken om at idag bliver det.
Min mor har længe spået at det blev på min fødselsdag, det er i morgen og mødre har tit ret så mon ikke...
Christian og Allan er efterhånden ligeså utålmodige, så det går skam fint herhjemme ;-)
Nå hvad pokker, en dag får vi jo besked og vi er tættere på end nogensinde før.

D. 11. marts:
Det blev fredag og vi fik ingen glædelige opkald fra AC.
Det var ellers en dejlig uge med fødselsdaggæster og gaver til mig ;-)

Der er ikke meget at fortælle for dagene går jo bare, fyldt ud af både spænding og almindelige hverdagsting.
Jeg tror alle andre er mere utålmodige end os ;-), det er nok som at gå over tiden, det har jeg godt nok ikke prøvet før, men det er jo også os selv der sætter deadlines og ønskedatoer.
Jeg forstår selvfølgelig godt utålmodigheden, det er jo vildt spændende.

Der er så mange søde mennesker, der har kontaktet os, via email og Adoptionzone.dk (min "mødre/fædregruppe" på internettet), med tilbud om gode råd o. a.
1000 tak for det, jeg er sikker på at jeg vil vende tilbage når vi ved noget mere konkret omkring rejsen.
Det er fantastisk at opleve denne samhørighed, der altså strækker sig ud over det alm. mødregruppekoncept.
Det er så enkelt og ukompliceret for man er med eller ikke med alt efter behov og lyst. Dog får man et vist afhængighedsforhold til det. Der er så mange, der deler ud af glæder og sorger, gode råd og erfaringer, at man ikke ønsker at gå glip af noget og gerne vil bidrage selv.

D. 18. marts:
Jeg kan bare gentage mig selv. Telefonopkaldet lader stadig vente på sig, det hjalp ikke engang at jeg endelig fik min nye mobiltelefon (julegaven fra Allan og Christian).
Lad os se hvad næste uge bringer, det må vel snart være tid for forløsning.

Hov, forresten jeg vil lige anbefale filmen "Efter brylluppet" af Susanne Bier, ikke mindst til Indien/Mumbai interesserede. God film (med kleenexbehov) og fine optagelser fra Mumbai.